Behandling af endometriose
Få behandling af din endometriose
Endometriose kan påvirke alle aspekter af en kvindes liv.
Sygdommen skaber en kronisk tilstand i kroppen, hvor væv, der ligner livmoderslimhinden, vokser uden for livmoderen og opfører sig på samme måde som vævet i livmoderens slimhinde.
Denne tilstand kan forårsage smertefulde menstruationer, kroniske bækkensmerter og påvirke din fertilitet.
En så invasiv sygdom med et komplekst smertebillede har desværre også stor sandsynlighed for at påvirke dit sociale liv, dit parforhold, dit arbejdsliv og dermed også din økonomi.
Alle disse faktorer påvirker ikke kun fysisk, men også psykisk og endometriose kan desværre reducere din livskvalitet markant.
Heldigvis er det muligt at reducere smerterne og i CorrectMe og CorrectMyBaby er vi klar til at hjælpe dig med at reducere nogle af de symptomer sygdommen fører med sig.
Diagnosticering af endometriose
Hvis du mistænker, at du har endometriose er det vigtigt, at du så hurtigt som muligt starter processen med at blive diagnosticeret. Dette skyldes, at diagnosticering kan tage et sted mellem 7 og 10 år.
Det er lige så vigtigt, at du samtidig tager kontakt til sundhedsfaglige. Der kan nemlig gøres flere ting for at sikre en behandling af endometriose, der kan lindre dine symptomer og hjælpe dig med de kroniske smerter og problematikker, som endometriose kan forårsage i hverdagen. Både under diagnosticeringsprocessen og efter.
Læs mere om diagnosericering, læs mere om symptomer eller læs mere om overvægts og undervægts betydning for udviklingen af sygdommen samt dens påvirkning af fertilitet.
Behandling af endometriose
Medicinske behandlinger:
Hormonbehandling kan reducere eller stoppe væksten af endometriosevæv og lindre smerter. Almindelige hormonelle behandlinger inkluderer p-piller, hormonspiraler og GnRH-agonister.
Smertestillende medicin som ibuprofen eller paracetamol kan hjælpe med at håndtere moderate smerter. I mere alvorlige tilfælde kan receptpligtig medicin være nødvendig.
Kirurgiske behandlinger:
Laparoskopisk kirurgi er et kirurgisk indgreb, der bruges til at diagnosticere og behandle endometriose. Kirurgen fjerner eller destruerer endometriosevævet. Indgrebet kan reducere smerte og lindre problematikkerne forbundet med endometriose såsom fertilitet.
Hysterektomi: I alvorlige tilfælde, hvor andre behandlinger ikke har været effektive, kan fjernelse af livmoderen (hysterektomi) overvejes. Dette er dog ofte en sidste udvej og anbefales ikke til kvinder, der ønsker at bevare deres fertilitet.
Osteopatisk behandling af endometriose:
Osteopati fokuserer på at forbedre kroppens bevægelighed og funktion. Ved at anvende blide manipulationsteknikker kan vores osteopater hjælpe med at lindre spændinger og smerter i bækkenområdet, forbedre blodcirkulationen og støtte din krops naturlige helingsprocesser.
Osteopati kan være særlig effektiv til at reducere kroniske smerter forbundet med endometriose og forbedre din generelle livskvalitet.
Gynækologisk fysioterapi:
Gynækologisk fysioterapi er en specialiseret form for fysioterapi, hvor vores erfarne fysioterapeuter arbejder sammen med dig om at styrke bækkenbundsmusklerne, forbedre kropsholdning og reducere smerter med teknikker såsom bækkenbundsøvelser, afspænding og manuel terapi.
Gynækologisk fysioterapi kan hjælpe med at lindre symptomer på endometriose og forbedre din daglige komfort og velvære.
Hvad kan du selv gøre
Selvpleje er en vigtig del af håndteringen af din endometriose.
CorrectMe og CorrectMyBabys behandlere kan hjælpe dig med at tilrettelægge og tilpasse din livsstil, sådan så du understøtter din krop og behandlingen af endometriose bedst muligt.
Vi kan hjælpe med behandling af endometriose
Teamet hos CorrectMe og CorrectMyBaby er uddannet og erfarne i specialiserede behandlinger til kvinder.
Vi arbejder ud fra en holistisk metode, hvor din behandling tilrettelægges sammen med dig ud fra din unikke sygehistorie og dig som individ.
Vi tager dig alvorligt og lytter til de problematikker, du lever med – også i de tilfælde, hvor andre faggrupper ikke har kunne hjælpe dig.
Denne tilgang er særlig vigtig ved en sygdom som endometriose, der er kendetegnet af et komplekst og mangefacetteret smertebillede, som kan påvirke mange aspekter af dit liv.
Det er også vigtigt, fordi endometriose er en sygdom, der fortsat mangler megen viden og forskning i samt generelt kendskab til sygdommen blandt sundhedsfaglige.
Ud over at tilbyde behandling af endometriose indenfor osteopati og gynækologisk fysioterapi, så arbejder vi også sammen med andre faggrupper for at sikre dig, at du får den rette støtte og hjælp.
Har du spørgsmål eller ønsker mere detaljerede oplysninger om diagnosticering af endometriose, årsager, risikofaktorer eller behandling, er vi altid klar til at hjælpe dig i CorrectMe og CorrectMyBabys klinikker.
Priser for behandling for endometriose
Osteopati & Fysioterapi
Osteopatisk behandling | Ane eller Janus
Sprog: Dansk/Engelsk | Minimumsalder for behandling: 0 år
Osteopatisk behandling | Matteo
Sprog: Engelsk | Minimumsalder for behandling: 12 år
Osteopatisk behandling | Maja
Sprog: Dansk/Engelsk | Minimumsalder for behandling: 14 år
Weekend & akutpriser
Massage & Zoneterapi
Fysiurgisk Massage | Gitte
Sprog: Dansk/Engelsk
Zoneterapi | Gitte
Sprog: Dansk/Engelsk
OsteoYoga (Holdundervisning)
Sprog: Dansk/Engelsk
Tid: Hver tirsdag // kl. 17:00-18:00
Sted: CorrectMe Vanløse
Tilmelding: Send en e-mail til mayakrasnik@gmail.com med oplysninger om ønsket dato. Forudbetaling er nødvendig for at reservere din plads. (Maks. 10 deltagere pr. hold)
Afbud
Skal ske senest 24 timer før.
Det kan gøres online eller via sms eller telefon på tlf. 31 31 95 09. Ved for sent afbud eller udeblivelse opkræves fuldt honorar.
HUSK! Medbring dit eget lagen eller håndklæde til behandling.
Betaling
Der afregnes hver gang efter endt behandling. Du kan betale med MobilePay eller kontant.
Vi lægger ikke ud for nogle private forsikringsselskaber (se, hvilke der dækker her), pånær disse:
- PFA (vær obs på, at der er en egenbetaling),
- Nordic Netcare
- Falck Healthcare
Har du et af de andre forsikringsselskaber, som dækker os, skal du selv lægge ud for din behandling. Vi tilsender dig en faktura, som du mailer videre til forsikringsselskabet.
Henvisning
Du kan IKKE bruge din henvisning fra praktiserende læge eller læger fra hospitalerne med genoptræningsplaner hos os. Vi er ikke en del af ydernummersystemet og der er derfor ikke tilskud fra det offentlige. Hos os er det fuld egenbetaling.
Sygeforsikring Danmark giver tilskud til vores behandlinger og det kræver ikke henvisning.
Nogle forsikringsselskaber kræver henvisning fra egen læge. Disse henvisninger tager vi imod.
Ofte stillede spørgsmål omkring ...
Sådan behandler vi ...
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.